“Da klokken var blevet ca. 2 om natten skulle vi lave noget vildt sjovt, vi skulle nemlig rapelle ned fra en bro der var 5-6 meter høj. Det var vildt sjovt især fordi det kildede dejligt i maven, når man hang derude i luften. Da det så blev morgen kom vi til en af de traditionelle TOP SCOUT opgaver: Forcering af en rafte i 4 meters højde og det eneste vi havde var det redningsreb, som vi lavede på post 1. Det lyder nemt men det var det ikke, og slet ikke når man tænker på at vi havde været vågne i 20 timer. Da vi havde prøvet lidt, fandt Martin på at lave en form for rebstige og så gik det som en leg.”

 “Mange timer senere glider en sort gummibåd lydløst ud fra søbredden. De fåmælte mænd i båden tager bestik efter den røde lanterne og lægger kræfterne i taget, hvorefter båden foretager en højst ureglementeret piruette. ”Hvad Søren er det du laver, vræler Stig, det er mig der styrer!” Roger – siger jeg, og gør som han siger, hvorefter båden foretager en højst ureglementeret piruette! Til sidst får vi dog styring på båden, og da vi får rigtig gang i den kan vi lige skimte postdommerne, der fornøjet plasker afsted i deres kano, mens vi må knokle. Det giver stødet, og vi spurter let fra knægtene (løgn red.).
….. Efter 24 timers ”ulidelige fysiske og psykiske kraftprøver, ender turen for vores vedkommende med en god placering, men det var ikke den der gjorde turen go’ , det var derimod følelsen af at have vundet over sig selv (og makkeren) ved at prøve nogle ting i deres yderste ekstrem – ting som man kun prøver når man er: TOP SCOUT.”

Puslingens betvingere